OplevBarcelona.dk - Seværdigheder i Barcelona
Museu National dos Choches i Lissabon

Det Nationale Karetmuseum

Museu National dos Coches i Lissabon er en af denne portugisiske bys største turistattraktioner. Det er ikke svært at se hvorfor. Det er fyldt med ting, der ikke kan ses andre steder i verden. Museet udstiller mange forskellige kareter fra det 16. århundrede til det 19. sammen med meget af udstyret til heste og ryttere.

Det begyndte i 1726 som stald for en rideskolebestilt af Joao V. Det var forbundet med Belem Royal Palace og blev senere brugt til opstaldning af de kongeliges heste og kareter. Næsten to århundreder senere dannede dronning Amélia, Carlos I’s kone, museet for at vise nogle af de kongelige kareter, der var samlet gennem de mellemliggende år. I dag er disse kareter hovedattraktionen.

Der er simple bærestole, der transporterede adelen og vigtige gæster på skuldrene af de mænd, der bar dem. Der er vogne med kalecher, tohjulede åbne vogne og bæresenge. Der er endda små kareter, bygget til de kongelige børn. Men selv disse relativt ordinære kareter viser tydeligt den storslåethed Portugals hof havde på den tid.

En tur ovenpå byder besøgende på en udstilling af de mange seletøj og andet udstyr til hestene. De er langt fra almindelige bidsler og tøjler, men kunstværker. Smukt udskåret sølv og læder viser omhuen, der blev lagt i fremstillingen af selv disse meget almindelige genstande.

På anden sal er der udstillet et antal kostumer. Eksempler på hvad den velklædte kongelige bar på en karettur. På væggene findes adskillige portrætter, der giver et godt billede af hele situationen.

Men hovedattraktionen er helt sikkert de kongelige kareter selv.

Den ældste er fra det 16. århundrede og blev brugt af Phillip II på hans tur fra Madrid til Lissabon for at kontrollere et af hans 17 territorier. Interiøret er et godt eksempel på oprindelsen af ’at rejse standsmæssigt’.

Midtpunktet af udstillingen, er der stor enighed om, er de tre kareter, bestilt af Joao V til den portugisiske ambassadør i Rom. De er bygget i Rom i 1716, i Pave Clemen XIs tid, og ville have imponeret selv Vatikanets hersker. De er smukt udsmykket og disse guldbelagte kareter gør det nemt at tro på, at det portugisiske monarki dengang var blandt europas rigeste.

Museet er placeret i Belem distriktet i Lissabon og nemt at komme til med bus eller tram.